Sydkysten

Sydkysten

Borgmestrene fra Solrød, Greve, Ishøj og Vallensbæk udfordrede hinandens borgere med Bydysten.dk kampagnen. Borgerne sparede i gennemsnit næsten 4 sunde leveår op på 60 dage med fokus på sundhed og trivsel.

Avisen “Sydkysten” var tovholder for kommune-udfordringen og skød kampagnen i gang med et sundhedsarrangement hvor Eskild Ebbesen skabte motivation blandt de lokale borgere. Undervejs blev der ugentligt gjort status via artikler i Sydkysten og interviews med de aktive borgmestre.

Gennem kampagnens 60 dage, indrapporterede borgerne dagligt deres sunde vaner og blev holdt motiveret af tiltag og sponsorater fra det lokale erhvervsliv.

Bladchef Marianne Pedersen udtaler om kampagnen:

”Som lokalavis skal vi være omdrejningspunkt for det der sker i kommunerne og vi er derfor med ved deltagelse i forskellige lokale begivenheder og events, der kan komme vores borgere og læsere til gode. At blive en del af ByDysten  var derfor helt naturligt og ikke mindst sjovt og en stor fornøjelse, fordi vi her kunne give vores læsere mulighed for at holde fokus på sunde livsstil, på en helt anden måde end de plejer! Med deltagelse i ByDysten, viser vi, at vi er mere end bare en avis. Vi skaber liv og puls, vi involverer vores læsere og vi gør det sjovt og sundt at leve på Sydkysten. Jeg glæder mig til at gentage kampagnen, som helt sikkert får endnu flere deltagere og opmærksomhed.”

Ønsker du at få uddybet denne reference?

Related Projects