Helse

Helse

Den nationale skridttællerkampagne “Tæl dine skridt” blev en kæmpesucces blandt danske virksomheder, da den formåede at kombinere gadgets, sundhed, konkurrence og oplysning til den enkelte i forhold til ens reelle motionsmængde målt op imod sundhedsstyrelsen anbefalinger om 10.000 skridt dagligt.

Helse samlede flere end 50.000 danskere til deres  Tæl dine Skridt udfordring over 3 år og skabte generelt en øget fysisk aktivitet på ca. 12% i målgruppen målt på antal skridt før og efter kampagnen.

Deltagerne blev via Helse bladet og i tæt samarbejde med landets apoteker, eksponeret for kampagnebudskabet om at prøve at leve 3 uger med en skridttæller og dokumentere antal skridt online i selvopsatte grupperinger.

De danske virksomheder tog dette initiativ til sig og konkurrenceelementet viste sig at være en stor motivationsfaktor for den enkelte deltager, dennes hold og tilhørende virksomhed.

Den første udgave samlede ca. 18.000 deltagere og der blev solgt 50.000 kampagneskridttællere. Tilfredsheden blandt kampagnens deltagere var alle 3 år fantastisk og over 80% gav kampagnen karaktererne 4 eller 5 på en 1-5 skala hvor 5 er bedst, og tilkendegav samtidig at de helt klart ville deltage igen.

Ønsker du at få uddybet denne reference?

Related Projects